Kom som du er

Du skal ikke “gøre dig klar” til at gå i terapi hvis du har brug for støtte og hjælp. Du skal komme som du er, og dér starter det – lige som du er.

Hop evt. til at læse mere om mig her

Erfaringer:

Lise sagde: “Wow, at du satte dig på gulvet og sagde netop de børnelyde der virkelig tricker mig fra mine egne børn, og vi øvede og fandt måder jeg kunne takle det anderledes på derhjemme, det gjorde en forskel for mig og min familie”

Lone sagde: “Tænk at mine tegninger hos dig kunne åbenbare så meget for mig. En blyant og nogle papirstykker og så så jeg rigtig meget af mit liv – tak for hjælpen”

Bent sagde: “Terapi, tssh. Men det var nu meget rart at få snakket lidt om tingene, og jeg har det bedre nu med at udtrykke mig – både derhjemme og på arbejdet”

Anette sagde: “Du er vist ikke en terapeut for mig.” Og det var helt i orden.

Morten og Tina endte med at gå fra hinanden; de udtrykte hver især at de havde fået overblik og et samtalerum så deres afsked føltes ordentlig og de kunne tage vare på børnene uden splid

Her er mulighed for individuel terapi, parterapi, mandegruppe og Erhvervsgrupper.

Mit udgangspunkt er Organisk psykoterapi som baserer sig på samspillet mellem vores følelser, tanker og krop. Meget konkret, uden mystik eller bedreviden.

Jeg er ikke uddannet til at behandle psykisk sygdom.

Jeg handler efter Dansk Psykoterapeutforenings Etikregler, herunder behandler jeg al information jeg får gennem terapien fortroligt.

Book her (Vælg “Terapi” under “Vælg gruppe”)

Morten Jansen - psykoterapi

Morten, terapeut